Nyheder
Vedtægter
Adresser
Referater
London
Aktivitetsliste
Groupcare
Medlemsliste
Diskussionsforum
malt-whisky.dk



Vedtægter
 

Navn, formål og hjemsted

§1.     Freningens navn er 'Foreningen til udbredelse af skotske og irske single malt whisky's blandt udvalgte danske gentlemen'.

 

§2.     Foreningens formål er, at dyrke socialt og udbytterigt samvær gennem medlemmernes engagerede og inspirerende deltagelse.

Stk 2.   Det forventes at der til samlingerne nydes excellente single malt whisky's.

Stk 3.   Foreningen skal samtidigt udbrede kendskabet til single malt whisky’s. 

 

§3.     Foreningens hjemsted er sammenfaldende med den til en hver tid siddende formands.

 

Medlemmer

§4.     I foreningen kan kun optages mænd, der af foreningens øvrige medlemmer er fundet værdige til optagelse.
Stk. 2   Optagelse til foreningen kan ikke søges. Foreningens medlemmer kan indstille aspiranter. En sådan indstilling vil blive behandlet på foreningens førstkommende forsamling, hvor foreningen evt. vil indstille at aspiranten kan møde til optagelsesprøve.
Stk. 3   Medlemmer optaget efter den stiftende generalforsamling kan ikke påregne livsvarigt medlemskab..

 

Generalforsamling

§5.     Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen såfremt bestyrelsen kan støtte dette.

          Stk. 2   Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år på eller startende fra Jernstangen(Skulle vi ikke udvide dette) efter regnskabsårets udløb, med følgende dagsorden::

 

          0.         Valg af dirigent og referent

          1.         Bestyrelsens beretning

          2.         Forelæggelse af årsregnskab, revisionsberetning samt godkendelse af årsregnskabet.

          3.         Vedtagelse af budget for kommende år, herunder fastsættelse af             kontingent.

          4.         Indkommende forslag

          5.         Valg af formand

          6.         Valg af næstformand

          7.         Valg af sekretær

          8.         Bortaktionering af bødefritagelsespas

          9.         Evt.

 

Stk. 3   Generalforsamlingen vælger foreningens formand, næsteformand, samt sekretær. Valgperioden er 1 år. Efter valg konstituerer bestyrelsen sig.
Stk. 4
  Formand og kasserer vælges blandt foreningens grundlæggere, og genvalg kan ikke finde sted. Såfremt ingen stiller op til valg af sekretær, genvælges denne automatisk.
Stk. 5   Ekstraordinær generalforsamling afholdes når et flertal af bestyrelsens medlemmer anbefaler det, evt. med angivelse af dagsorden.

.

 

§6.     Generalforsamlingen indkaldes skriftligt med 14 dages varsel, der dog ved ekstraordinær generalforsamling kan afkortes til 8 dage. Indkaldelsen kan indeholde dagsorden.
Stk. 2   Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være sekretæren i hænde senest 8 dage inden generalforsamlingen. Et forslag kan kun behandles på en generalforsamling, såfremt det enten er nævnt i indkaldelsen, eller bekendtgjort for medlemmerne senest 4 dage før generalforsamlingen.
Stk. 3   Adgang til generalforsamlingen har ethvert medlem. Stemmeret har alle medlemmer der ikke er i større restance end bestyrelsen accepterer. Bestyrelsen kan beslutte inden generalforsamlingens start hvorvidt medlemmer i restance ikke har stemmeret. Fuldmagt kan ikke gives. Hvert medlem har én stemme, dog har grundlæggerne 4 stemmer hver og den siddende sekretær 3 stemmer.

 

§7.       Beslutninger på generalforsamlingen træffes af de fremmødte stemmeberettigede ved simpelt flertal. Ved stemmelighed tæller formandens stemme dobbelt..

§8.     Generalforsamlingen vælger selv sin dirigent og referent. Protokollatet skal foreligge bestyrelsen til godkendelse senest 14 dage efter afholdelse generalforsamlingen.

 

Bestyrelsen

§9.     Bestyrelsen bestå af tre medlemmer, en formand, en næstformand og en sekretær. Bestyrelsesmedlemmer vælges for 1 år ad gangen. Bestyrelsen vælger en kasserer i sin midte på først belejlige tidspunkt efter generalforsamlingen.
Stk. 2   Såfremt et bestyrelsesmedlem fratræder inden valgperiodens udløb, overtager formanden eller næstformanden den fratrædendes hverv og stemmeret.
Stk. 3   Såfremt bestyrelsen træffer beslutninger den finder, bør komme foreningens medlemmer til underretning, vil bestyrelsen tage referat af sine møder.
Stk. 4   Bestyrelsen bestemmer selv sin forretningsorden og kompetence.
Stk. 5   Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig såfremt både formand og næstformand er til stede.

 

§10.   Med mindre andet fastsættes af bestyrelsen, afholdes bestyrelsesmøder hos den til enhver tid siddende sekretær. 

§11.     Bestyrelsen administrerer foreningens aktiver, så vidt muligt til medlemmernes bedste.

 

Regnskab og revision

§12.   Foreningens årsregnskab skal udarbejdes i overensstemmelse med hvad kasseren finder er god regnskabsskik og etik.
Stk. 2
Såfremt bestyrelsen måtte finde det etisk korrekt, kan regnskabet udarbejdes og forelægges som grønt regnskab, jævnføre overenskomst mellem Dansk Standardråd, Kattens værn og Dansk Herremoderåd (Kapitel 4, §7, stk. 1 2. punktum (se dette)). Bestyrelsen beslutter selv om man vil bruge dele af kravene fra Sarbane-Oxley og FRDS.

        Stk. 3 Bestyrelsen kan beslutte at udarbejde vidensregnskab, såfremt det skønnes at der viden at gøre regnskab for.

 

§13.   Bestyrelsen beslutter, i forhold til medlemmernes vel, hvor vidt det er nødvendigt med ekstern revision.          

Opløsning

§14.   Opløsning og likvidation besluttes af generalforsamlingen, på bestyrelsens indstilling, der også vil forestå arbejdet omkring foreningens opløsning og likvidation.
Stk. 2   Såfremt der, efter at foreningen har betalt al gæld, og dækket alle garantier, er resterende aktiver, skal disse benyttes i overensstemmelse med foreningens formål. Dette sikres af bestyrelsen. Såfremt det modsatte skulle opstå, vil det manglende beløb blive opkrævet hos foreningens menige medlemmer. Manglende vilje til betaling følger reglerne for kontingent restance.

 

Kontingent

§15.   Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen på bestyrelsens oplæg.
Stk. 2   Kontingentet kan efterfølgende justeres af bestyrelsen, såfremt foreningen skulle komme i akut mangel på likvide midler.

 

§16.   Kontingentet opkræves hvert kvartal, med udgangen af månederne februar, maj, august og november som sidste rettidige betalingsfrist.
Stk. 2   Kontingentet indbetales til kasseren på den af denne valgte betalingsform.
Stk. 3   Det er op til det enkelte medlem at sikre at medlemmet ikke kommer i restance.
Stk. 4   Såfremt bestyrelsen vurderer at et medlem har været i restance gennem længere tid, kan bestyrelsen beslutte at medlemmet er pligtig til at gennemføre foreningens optagelsesprøve, samt at indbetale restancen for atter at opnå fuldgyldigt medlemskab.

          Stk. 5 Såfremt et medlem kommer i restance og ikke udbedrer dette så kan bestyrelsen beslutte at det medlem der i sin tid indstillede medlemmet, gøres økonomisk solidarisk med medlemmet med medlemmet i restance.

Stk. 6 Den i stk. 5 definerede konsekvens af restance er ikke afgrænset til restance som opstået som ved manglende kontingent indbetaling.

 

 

Samling

§17.   Foreningen afholder jævnlige samlinger, mindst en gang i kvartalet, hvorunder foreningens formål dyrkes.
Stk. 2   Afholdelse af samling går på skift mellem foreningens medlemmer.
Stk. 3   Af hensyn til foreningens høje mål, må det forventes at medlemmerne i forbindelse med samlinger optræder i nobel påklædning.

          Stk. 4   Bestyrelsen fremlægger med jævne mellemrum en plan for afholdelse for samlingerne. De i planen fastlagte datoer skal benyttes. Det påhviler den ansvarlige for afholdelse af en samling mindst én måned i forvejen at fremsende invitation til samlingen indeholdende relevant information. Det påhviler hvert enkelt medlem at respondere senest 14 dage før samlingens afholdelse til det inviterende medlem.

Stk. 5   Såfremt et medlem af urangsaglige årsager ikke skulle se sig i stand til at afholde samlingen på den i planen fastsatte dato, påhviler det medlemmet, at sikre, at et andet medlem overtager den fulde forpligtigelse i forbindelse med samlingens afholdelse.

 

§18.   En samling består af fire dele. Første del skal indeholde nogle inspirerende og horisont udvidende elementer. Anden del skal bestå af en ikke ringe middag. Tredje del skal indeholde whisky. Fjerde del kan betegnes som ”efter samlingen”.

Stk. 2   Det står det arrangerende medlem frit for, at entrere med eksterne inspiratorer til den første del af samlingen. Det arrangerende medlem kan beslutte at invitere evt. eksterne inspiratorer til efterfølgende dele af samlingen.

Stk. 3   Måltidet skal være af et sådant omfang, at foreningens medlemmer ikke risikerer at blive utidigt påvirket af deres virke.

Stk. 4   Under alle aktiviteter er det vigtigt at arrangøren sikrer medlemmernes salt og sukkerbalance.

Stk. 5   Under tredje del af samlingen skal der løbende være mulighed for indtagelse af varme neutralisationsvædsker.

Stk. 6   Formål og indhold i ”efter samlingen” er helt op til afholderen af samlingen.

 

§19.   For at sikre tilstrækkelige kvalitet i afholdelse af samlingen udpeges der til enhver samling en Ceremonimester hvis ansvar det er at sikre, at samlingen bliver afholdt i overensstemmelse med foreningens vedtægter, og ydermere skal samlingen cermonimesteren sikre evaluering af samlingen ved dennes afslutning.

Stk. 2   Det ærefulde hverv som Ceremonimesteren går på skift mellem foreningens medlemmer. Den blandt de tilstedeværende menige medlemmer der først står for tur til at afholde samling er automatisk udpeget til ceremonimester.

Stk. 3   Såfremt ceremonimesteren ikke kan leve op til det ærefulde hverv er ceremonimesteren selvfølgelig underlagt samme ansvar som foreningens øvrige medlemmer jf. disse vedtægter.

Stk. 4   Den ovenfor nævnte evaluering skal bestå af følgende elementer:

Emne

Vægt i %

Information op til samlingen

5

Oplevelsesmæssigt indhold (hvad fik jeg med hjem)

25

Maden

10

Omgivelserne

7

Ceremonimesterens optræden

13

Vinen

10

Whiskyen

15

Eftersamlingen

10

Øvrigt

5

 

100

Stk. 5   Evalueringen gennemføres umiddelbart før ”efter samlingen” (fjerde del), og resultatet af evalueringen vil påvirke tilskuddet til samlingen, der således kan variere i intervallet 50-150% af det til enhver tid gældende standard tilskud fra foreningen til samlingen.

 

 

§20.   Foreningens virke bør ikke overdrives på de enkelte samlinger, da der ellers vil være risiko for at kvaliteten af foreningens virke ikke lever op til foreningens høje mål.

 

§21.   Denne paragraf bruges pt. ikke med mindre bestyrelsen vurderer anderledes.

 

§22.   Denne paragraf er reserve for paragraf 21..

 

§23.   Arrangøren af samlingen er ansvarlig for at medlemmerne afslutter samlingen i god ro og orden, således at skilsmisseprocenten holdes på et rimeligt niveau.

 

Strafbare forhold

§24.     Såfremt et medlem gør sig skyldig i en strafbar handling eller undladelse, er denne hjemfalden til straf.
Stk. 2
  Bestyrelsen kan vedligeholde en liste over strafbare forhold.
Stk. 3
  Såfremt der er tvivl eller tvist om hvorvidt der foreligger en strafbar handling eller undladelse, vil der være belæg for en standret. Standretten afholdes under tredje del af samlingen (også kaldt samlingen). Formanden vælger en anklager og kan tillade den anklagede selv at vælge en forsvarer. Forsvareren kan kun i særlige tilfælde vælges blandt bestyrelsens medlemmer.
Stk. 4   Standrettens dom og udmåling kan ikke ankes eller appelleres, og dommen er at eksekvere umiddelbart.

 

Straffe

§25.   Såfremt et medlem er fundet skyldig i en strafbar handling eller undladelse vil bestyrelsen idømme vedkommende en straf efter nedenstående retningslinier.
Stk. 2   En straf kan bestå af enten en bøde, pålæggelse af særlige opgaver og hverv eller ved særligt skærpende omstændigheder en kombination af begge dele.
Stk. 3   I ultimative tilfælde kan bestyrelsen indstille til generalforsamlingen at et medlem ekskluderes.

Stk. 4   En eksklusion vil økonomisk være at lige med en udmelding.

 

§26.   Bødestraf kan antage størrelser fra 25% til 200% af det til en hver tid gældende kvartal kontingent.

          Stk. 2   Bestyrelsen kan afvige fra stk. 1

 

§27.   Særlige opgaver og hverv kan være at den dømte afholder en eller flere af de næste samlinger, at den dømte er foretager serveringen ved næste samling, at den dømte arrangerer kulturelle udflugter af interesse for flere køn og aldersgrupper.

 

§27A.            Bestyrelsen kan på en ordinær eller en ekstra ordinær generalforsamling vælge at bortauktionere indtil 2 bødefritagelsespas.

Stk. 2   Såfremt auktionen ikke når et passende højt økonomisk niveau kan bestyrelsen vælge at se bort fra alle bud.

          Stk. 3   Et bødefritagelsespas fritager indehaveren for at betale bøder for mindre forseelser.

          Stk. 4   Forseelserne nr. 1 og 7 i bilag 3 (strafbareforhold) berettiger ikke til bødefritagelse.

          Stk. 5   Et bødefritagelsespas er gyldigt frem til næste generalforsamling/ekstra ordinøre generalforsamling..

 

Vedtægter

§28.   Ændringer af vedtægterne kan kun foretages af generalforsamlingen efter indstilling af bestyrelsen, eller af bestyrelsen alene.

          Stk. 2   Vedtægtsændringer kræver 2/3 flertal i enten generalforsamling eller bestyrelse.

 

§29.   Foreningens vedtægter er hemmelige

          Stk. 2   Undtaget fra stk. 1 er §§17-23 og §§30-32. Disse §§ kan udleveres til aspiranter egnede til optagelsesprøve.

          Stk. 3   Efter bestået optagelsesprøve får den dimitterede aspirant udleveret et eksemplar af foreningens vedtægter, mod at under en tro og love erklæring om at overholde hemmeligheds holdelsen af disse.

 

Optagelsesprøve

§30.   For at en aspirant kan optages i foreningen må denne enten gennemføre optagelsesprøven med et kvalitativt tilfredsstillende resultat, eller gennemføre optagelsesprøven og bestikke foreningen for at undgå at blive bedømt på kvaliteten.

          Stk. 2   Beløb under 250% af det til enhver tid gældende kvartal kontingent anses ikke som bestikkelse men som en fornærmelse, der gør at aspiranten er hjemfalden til straf.

 

§31.   Rammerne for en optagelsesprøve er at sammenligne med en normal samling. Aspiranten arrangerer samlingen.

          Stk. 2   Foreningen giver ikke tilskud til optagelsesprøver.

          Stk. 3   En samling kan kun tælle som optagelsesprøve såfremt mindst 2 bestyrelsesmedlemmer deltager i samlingen.

 

§32.   Ud over de gældende regler for en samling, vil aspiranten blive bedømt efter følgende forhold:

1.                 Kan aspiranten præsenterer en kvalitets whisky, der af bestyrelsen er ukendt.

2.                 Aspiranten formår at modvirke overdrevent kedsomhed under samlingen

3.         Aspiranten kan fremføre en underholdende, men dog ikke for sjofel, vise, som bestyrelsen ikke kan synge med på (omkvædet dog ikke gældende)

Stk. 2   Inden påbegyndelsen af eftersamlingen, beslutter de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer hvorvidt aspiranten er værdig til optagelse som fuldgyldigt medlem i foreningen. Afgørelsen blandt bestyrelsesmedlemmerne sker ved simpelt flertal. Ved stemmelighed vil formandens stemme være afgørende. Hvis aspiranten finder nåde, vil denne få udleveret de samlede vedtægter, mod at underskrive en tro og love erklæring om ikke at offentliggøre disse eller dele deraf.

 

§33.   Bestyrelsen kan vedligeholde en liste over whisky's der ikke berettiger til optagelse. Denne liste, såfremt den forefindes, bruges til vurdering af §32 pkt. 1.
Stk. 2   Den i stk. 1 omtalte liste kan, såfremt den forefindes, udleveres mod betaling af et kvartals kontingent.

 

Udmeldelse

§34.   Udmeldelse medfører pligt til at erlægge et beløb svarende til 600% af det til en hver tid gældende kvartalskontingent, for at sikre foreningen mod evt. garantier og sagsanlæg medlemmet måtte have påført foreningen i sin medlemstid.            Alternativt medfører en udmeldelse pligt til at afholde en afskedssamling, svarende til en optagelsesprøve.

 

§35.   Udmeldelser meddeles bestyrelsen per d 1. i månederne marts, juni, september eller december.  

§36                       Udmeldelse kan kun ske såfremt medlemmet er restancefrit. Er medlemmet ikke restancefrit, påhviler det indstilleren at overtage det udmeldende medlems forpligtigelser jvf alle relevante §§ i disse vedtægter.





|Nyheder| |Vedtægter| |Adresser| |Referater| |London| |Aktivitetsliste| |Groupcare| |Medlemsliste| |Diskussionsforum | |malt-whisky.dk|