Samling hos Kim Walsøe d. 14.02.2004
Kim's oprindelige plan var at arrangere indendørs fodbold, men det ligefram vrimlede med "dårlige" undskyldninger og der var for stort frafald til at det var interessant at gennemføre. Det alternative forslag om at trave en tur i den nærligende natur faldt også til jorden og vi nøjedes med at spille brætspil under indtagelse af forskellige slags - i øvrigt velsmagende - øl.
Den efterfølgende middag bestor af en glimrende kokusmælk suppe til forret og "glögg marineret" lammekølle til hovedret tilberedt i ovnen ved 120 g. i mange timer. Desserten var is med hjemmelavet karamel og blommer tilsat lidt Tallisker.
Til maden blev der serveret forskellige meget gode italienske vine og til desserten var der portvin.
Per Høgskilde gjorde stort brug at sit bødefripas og det skinner tydeligt igennem at flere af foreningens medlemmer er en smule misundelige på det forhold at Per og Jesper kan svine foreningens bestyrelse til uden at det har økonomiske konsekvenser - mon næste års bødefripasauktion når nye højder?
Der blev sagt bøde en gang imellem fra kasserens side, men det fremgik ikke helt tydeligt for referanten om det skulle tages alvorligt så der er ingen bøder der er ført til protokols.
Der blev indtaget en lille smule udemærket whisky inden vi drog mod centrum - 7 personer i Martin's passat - det foregik helt smertefrit for mit vedkommende - efter meget kort tid var blodtilførelse til mit venstre ben og venstre arm ophørt med at fungere og virkede derfor som om de var bedøvede.
Der var bestilt et par borde på Pub & Sport og efter en times venten hvor vi fordrev tiden med lidt forskelligt spil mens vi ind imellem nød udsigten gennemførte vi en times pool inden vi i god ro og orden tog hjem.
Niels.