Referat af Generalforsamling den 3 maj 2003
Foreningen til udbredelsen af skotske og irske single malt whisky's blandt udvalgte danske gentlemen
Generalforsamlingen blev afholdt på Islev kro den 3 maj 2003 kl. 16.00.
Dagsorden:
1. Valg af dirigent og referent
2. Bestyrelsens beretning
3. Forelæggelse af årsregnskab, revisionsberetning samt godkendelse af årsregnskabet.
4. Vedtagelse af budget for kommende år, herunder fastsættelse af kontingent.
5. Indkommende forslag
6. Valg af formand
7. Valg af næstformand
8. Valg af sekretær
9. Evt.
1) Dirigent Martin Kondrup Referent Kurt Christensen
2) Den Ærede Formand Kim Walsøe Jensen fremlagde bestyrelsens beretning, der er her tale om et værk der ikke vil være egnet til en genfortælling, så derfor optrykkes beretning i sin fulde ordlyd.
Kære grevskaber, medlemsskaber, klædeskaber, baroner, medlemmer,bestyrelsesmedlemmer og næstformand.
Det er en fornøjelse igen at være samlet i vores eksklusive forening. Vi ganske vist en anlese forsinket med afholdelsen af generalforsamlingen, men det skyldes alene nogle af foreningens tiltag som jeg vil vende tilbage til.
Igen har foreningen lagt ryg til mange aktioner og aktiviteter. Vi husker tydeligt formandens beretning fra sidste år der gjorde et nummer ud af at have fået indplaceret en ny regering, det er jo intet for at regne hvad vi har bedrevet det sidste år. For blot at nævne nogle få aktiviteter kan nævnes:
· Foreningen pressede vores ven Bush Junior til at få sparket en gruppe fanatiske huleboere ud af Deres huler med højteknologisk isenkram.
· Vi skaffede Kurt Thorsen en plads i et talkshow
· Vi skulle have gang i salget af aviser og ugeblade, hvorfor vi fik indsat Bjørn Lomborg som direktør for Institut for miljøvurdering.
· Vores ven og støtte Amdi, blev desværre udleveret til Danmark og februar og sendt til arresten i Ringkøbing, meget ydmygende.....
· Bestyrelsen sikrede at den mest sexede skuespiller Halle Berry fik en fortjent Oscar.
· Kække Peter fra Farum bliver taget med fingrene i kagedåsen efter vores tip til B.T.
· Willy Strube bliver taget med fingrene i kagedåsen.
· Forneningen fik sikret at jernbanestyrelsen gav efter for vores massive pres, således at Metroen kunne åbne uden væsentlige forsinkelser..... udover de to år byggeriet ellers er forsinket med.
Projektet blev jo også kun en bagatel af 6 milliarder dyrere end forventet, men hvad kan man forvente andet når der sidder en kvinde som direktør for opgaven......
· Det er lykkedes vores forening at sikre optagelse af 10 nye medlemmer i den Europæiske Union, til trods for et par lallende amatører ( læs Anders Fogh og Per Stig ). At de er et par børnehaveledere har siden vist sig da de skændtes for åbent tæppe i folketinget, men de er jo heller ikke forpligtiget ud over deres fattige evner.
· Så lykkedes det også foreningen at sikre et generationsskifte hos socialkamaratterne... Om ikke andet så har de da fået en formand der er kønnere end den gamle.......
· Foreningen har afsløret at den sidende bestyrelse og direktion i PFA ikke har styr på en skid og de har været meget tæt på at lukke og slukke i PFA. Derfor har bestyrelsen talt lidt med vores underskriver af regnskabet og fået ham til at gå til medierne med historien.
· OG endelig kan nævnes årsagen til udskydelsen af foreningens generalforsamling, nemlig vores rejseaktivitet til USA, selvfølgelig for bestyrelsens egen regning, for at presse tumpen Bush i USA til at få give Sadam et los i røven.
Foruden disse mindre aktiviteter har bestyrelsen også sikret et hav af samlinger i 2002.
Foreningen går nu ind i sit tiende leveår. Dette skal naturligvis fejres, jeg er sikker på at den nye formand vil sikre at 2003 bliver et festligt år i forneningen således at medlemmerne, har noget fornøjeligt at tænke tilbage på. Som afgående formand har jeg sikre at en gren af rejseudvalget har arbejdet hektisk med at nu er planlægge en tur til det højt ærede medlem Jesper Ronalds residens i september. Et sådant arrangement kunne jo passende være en forsmag på nogle af de andre storslående aktiviteter der skal foregå i jubilæumsåret.
Til sidst vil jeg gerne ønske vores forening tillykke med de 10 år og takke foreningen for de mange hyggelige stunder i gennem årene og ikke mindst for 2002.
Formanden,
Ishøj d. 3.5.2002
Generalforsamlingen var stumme af beundring for den aflagte beretning, hvilket fik Den ærede Dirigent Martin Kondrup til at erklære beretning for enstemmigt vedtaget.
3) Forelæggelse af årsregnskab, revisionsberetning samt godkendelse af årsregnskabet.
Den Ærede Kasserer Kim Pedersen fremlagde regnskabet, der var ingen relevante bemærkninger fra forsamlingen. Det blev dog drøftet, om man ikke skulle stramme op på proceduren omkring udmeldelsesgebyr, således at et eventuelt manglende udmeldelsesgebyr og kontingent faldt tilbage på den som havde anbefalet medlemmet overfor foreningen.
Det blev besluttet at vedtægterne skulle gennemgå en revision, Kim Høegskilde blev udpeget som formand for gruppen. Arbejdet skulle være inden udgangen af maj, således at der kunne indkaldes til en ekstra ordinært generalforsamling den 19 september 2003.
Regnskabet blev sat under afstemning og enstemmigt vedtaget, det skal dog nævnes at Per Høegskilde ikke havde forstået regnskabet.
4) Vedtagelse af budget for kommende år, herunder fastsættelse af kontingent
Budgettet blev sat under afstemning og enstemmigt vedtaget, det skal dog nævnes at Per Høegskilde ikke havde forstået Budgettet.
5) Forslag der var ikke indkommet nogen forslag
6) Valg af Formand - Den Ærede Næstformand Kim Pedersen blev bragt i forslag og blev valgt med stående ovationer
7) Valg af Næstformand Den Ærede afgående Formand Kim Walsøe Jensen blev valgt med stående ovationer
8) Valg af Sekretær Den afgående sekretær Kurt Christensen forsøgte at fremprovokerer en kampvalg, men blev herefter valgt til posten for endnu et år.
9) Eventuelt Intet