Generalforsamling på Matrosen i Dragør d. 1.4.2004 kl. 17:15 18:00
Kim indledte generalforsamlingen med at foreslå det ærede medlem Per Høgskilde til dirigent det blev hurtigt og effektivt støttet af hele foreningen.
Dirigenten sprang over alle formaliteterne - om generalforsamlingen var indkaldt i rette tid og om den var beslutningsdygtig og gik direkte til de mere underholdende indslag.
Årsberetningen ved Kim
Kim gennemgår med sædvanlig omhu små og store begivenheder fra året der er gået der kan i flæng nævnes Crazy Christmas turen blev aflyst pga. for lav tilslutning udvalget der tager sig af dette arrangement vil i fremtiden sørge for at invitationerne tilflyder medlemmerne noget tidligere.
Foreningens arbejde med at få de 10 nye lande med i EU har båret frugt og det var arrangeret således at de 10 nye lande blev indlemmet i EU på datoen for foreningens generalforsamling de nye lande blev budt velkommen.
Dernæst var der en periode hvor formanden sagde en hel masse, det var vældig godt formuleret og meget essentiel information.
Årets regnskab ved Kim
Som foreningen forventede blev regnskabet gennemgået af kassemesteren i sædvanlig afslappet med dog præcis stil. Dele af regnskabet var skrevet med samme farve som papiret og det gav medlemmerne små udfordringer med at få et fuldstædigt overblik. Regnskabet blev aldrig godkendt af generalforsamlingen eller også var referenten uopmærksom et øjeblik, men det var underholdende berettet og det tæller vel mere.
Næste års budget ved Kim
Gennemgangen af næste års budget blev gennemgået i god ro og orden ja det vil sige Jesper R. afviklede/svarede et telefon opkald midt under budget gennemgang en oplagt chance til at hjælpe bødebudgettet på vej, men denne lille episode blev glemt da der senere skulle uddeles bøder. (og i øvrigt ville det ingen positiv økonomisk effekt have haft da Jesper R. erhvervede et bødefritagelsespas).
Indkomne forslag
Ingen
Valg af bestyrelse
Kim blev indstillet til formand og enstemmigt valgt og Kim takker for valget
Kim blev indstillet til næstformand og enstemmigt valgt og Kim takker for valget
Kurt blev indstillet til sekræter (af bestyrelsen)
Kim blev indstillet til sekræter (af Per H.) og kampvalget afgjorde næsten enstemmigt at Kim er den fortsættende sekræter Kim takker for valget.
Bortaktionering af bødefritagelsespas
Mik Jensen erhvervede et pas for kr. 250,00
Jesper R. erhvervede et pas for kr. 350,00
Eventuelt
Jesper R. nævner muligheden for at komme til Skotland via London og derfra med tog for en overkommelig udgift kr. 800
Mik meddeler at Easyjet flyver Skotland for ca. 550,00 Kr.
Der blev hurtigt og effektivt nedsat et udvalg til at se på en Skotlands tur med de 2 herrer som kompetente medlemmer.
Niels.