Nyheder
Vedtægter
Adresser
Referater
London
Aktivitetsliste
Groupcare
Medlemsliste
Diskussionsforum
malt-whisky.dk



Referat 29.01.2000
 

Referat af optagelse og samling den lørdag den 29 januar 2000 hos aspirant Finn Ketler.

Samlingens aktivitet var fægtning, som meget modigt var foreslået og anbefalet af det Ærede Medlem af Jesper Pedersen.

Aktiviteten medførte, at De Ærede Medlemmer blev "tvunget " til fysiske udfoldelse ud over det sædvanlige (opvarmning).

Skulle iføre sig et "latterlig" kostume, indtage mærkelige positioner for at få lov til at prikke med en "sabel", og sidst men ikke mindst, skulle man stole på et besynderligt elektronisk arrangement når vinderen af kampen skulle findes.

Jeg ved ikke hvad der er gået galt i det Ærede Medlem Jesper Pedersen`s hoved, men blot her konstatere, at vinderen af turnering blev arrangøren. Som formået at slå den Højt Ærede Formand og Næstformand ud af turneringen på sin vej til sejrsskamlen (det er utroligt at den slags kan lade sig gøre ustraffet).

Efter dette, var det blevet på tide at begive sig til aspirantens bopæl.

Det Ærede Medlem Torben Eckardt, havde anbefalet aspirant Finn Ketler som nyt medlem af foreningen.

Den aftalte mødetid blev overholdt af De Ærede Medlemmer, det skal dog nævnes, at aspiranten dukkede op udenfor sin bopæl inden det aftalte mødetidspunkt.

Sekretæren skal beklage, at resten af referatet fra denne optagelse og samling, ikke vil nå samme informative stade, som De Ærede Medlemmer normalt er vant til.

Jeg er sikker på, at det skyldtes de fysiske anstrengelser, som vi var igennem i forbindelse med gennemførelsen af aktiviteten.

Jeg vil mene, at dette har været medvirkende til, at de notater som jeg har taget undervejs er blevet totalt ulæselige.

Jeg skal blot sumerer at der blev serveret en udsøgt middag bestående af:

Forret: Avokado med stenbiderrogn

Hvidvin: Bourgogne Chardonny

Hovedret: Italiensk braiseret oksebov

Rødvin: Colombia Crest – Merlot

Chateu La Blanqure

Dessert: Diverse oste

Rødvin: Bordeaux

 

Efter middagen overgik man til aftenens højdepunkt, hvor aspiranten præsenterede en whisky der lever op til foreningens vedtægter.

Herefter gik bestyrelsen i enerum for at votere om aspirantens eventuelle optagelse.

Den Ærede Formand fremførte herefter bestyrelsens indstillinger og Aspiranten blev anerkendt som Medlem af foreningen.

Tak til det Ærede Medlem Finn Ketler for et godt arrangement.





|Nyheder| |Vedtægter| |Adresser| |Referater| |London| |Aktivitetsliste| |Groupcare| |Medlemsliste| |Diskussionsforum | |malt-whisky.dk|